Kan en varmepumpe betale sig? Regn på dit hus

Ja, en varmepumpe kan betale sig: I vores gasregneeksempel er merprisen mod et nyt gasfyr tjent hjem efter 7,15 år uden tilskud. Beregningen bruger modelpriser og medregner løbende drift og vedligehold, men ikke finansiering eller ekstraarbejde. Hvis alternativet er at beholde det gamle gasfyr, bliver tilbagebetalingstiden i samme eksempel 9,50 år.

Tallene er en illustration, ikke et løfte om din besparelse. Start med at vælge den rigtige sammenligning: Skal et fungerende fyr blive stående, eller skal du under alle omstændigheder købe ny varme?

Kort fortalt

• Investeringen. Vi bruger 120.000 kr. inkl. moms for luft til vand med installation: Energistyrelsens reference i 2025-priser, ikke et tilbud.
• Alternativet. Mod et nyt fyr tæller merprisen. Mod et gammelt fyr som fortsætter, tæller hele varmepumpens investering.
• Driften. Sammenlign den samme mængde varme og medregn vedligehold på begge sider.
• Usikkerheden. Regn også med lavere årsvirkningsgrad og dyrere el. Et gunstigt hovedeksempel er ikke nok til en købsbeslutning.

Hvad er varmepumpens besparelse i et hus med gas?

Vores eksempel er et parcelhus fra 1975 på 140 m² med radiatorer. Vi antager et årligt gasforbrug på 18.000 kWh og en årsvirkningsgrad på 90 % for det gamle fyr: Så stor en del af brændslets energi bliver til nyttig varme i huset. Huset og forbruget er vores antagelser, ikke et dansk gennemsnit.

Gasenergien og fyrets virkningsgrad er begge opgjort efter nedre brændværdi. Din gasregning kan bruge et andet energigrundlag. Få derfor forbrug og virkningsgrad omregnet til samme grundlag før du erstatter eksemplets tal med dine egne.

1. Nyttig varme: 18.000 kWh gas × 0,90 = 16.200 kWh varme om året.
2. El til varmepumpen: 16.200 kWh ÷ 3,3 = 4.909,09 kWh om året.
3. Eludgift: 4.909,09 kWh × 1,48 kr./kWh = 7.265,45 kr. om året, beregnet uden afrunding undervejs.

Årsvirkningsgraden på 3,3 betyder her at hele varmepumpesystemet leverer 3,3 kWh varme pr. kWh el over året. Den kommer fra Energistyrelsens radiatormodel og omfatter systemets drift, også varmt vand. Det er ikke en bestemt maskines SCOP på energimærket eller en måling i vores eksempelhus.

Elprisen på 1,48 kr./kWh og gasprisen på 12,89 kr./m³ er SparEnergis priser til langtidsberegninger. Det er forbrugerpriser med moms og indregnede tariffer og afgifter, baseret på forventninger over 15 år. De er hverken din aktuelle aftalepris eller en prognose for regningen i et bestemt år. Gas omregnes med modellens 11 kWh/m³.

Med disse forudsætninger er den årlige besparelse 12.637,12 kr., regnet før afrunding af tabellen. Vedligeholdstallene er katalogets modelbeløb i 2025-priser inkl. moms, ikke priser på serviceaftaler. Vi bruger også katalogets beløb som et skøn for det gamle fyr; dets faktiske reparationer kan være anderledes.

Fyrets hjælpeel er 130 kWh til 2,07 kr./kWh, den almindelige elpris i langtidsmodellen. Der lægges ikke ekstra el til varmepumpens systemforbrug. Abonnementer og tariffer er allerede fordelt i energipriserne; vi lægger derfor ikke endnu et fast gasgebyr til. Dit eget budget bør skelne mellem variable priser og de faste betalinger der faktisk bortfalder. Mere om kWh og prisgrundlag står i guiden om varmepumpens elforbrug.

Hvordan beregner du varmepumpens tilbagebetalingstid?

Simpel tilbagebetalingstid = ekstra investering ÷ årlig nettobesparelse.

Den ekstra investering afhænger af alternativet. Vi bruger en luft til vand-varmepumpe til 120.000 kr. inkl. moms i Energistyrelsens 2025-prismodel. Katalogets usikkerhedsinterval er 96.000–144.000 kr.; det beskriver usikkerhed om referencen, ikke billige og dyre butikspakker. Prisen vedrører en reference med 7 kW varmeeffekt i et eksisterende hus. Den fastlægger ikke størrelsen på anlægget i vores hus. Se prisens afgrænsning i guiden om luft til vand-varmepumpens pris.

Beholder du det gamle gasfyr, er hele investeringen ekstra: 120.000 kr. divideret med den årlige besparelse giver 9,50 år uden støtte. Beregningen forudsætter at fyret kan fortsætte; vi har ikke lagt et senere havari eller et nødvendigt fyrskifte ind.

Skal du købe en ny varmekilde, skal den undgåede investering trækkes fra. Katalogets nye gasfyr koster 40.575 kr. inkl. moms i 2025-priser. Merprisen bliver derfor 120.000 − 40.575 = 79.425 kr. uden støtte. Det er en økonomisk sammenligning, ikke en anbefaling om et nyt gasfyr eller en afgørelse om hvad du kan installere på adressen.

Det nye gasfyr får katalogets årsvirkningsgrad på 97 %, ikke det gamle fyrs 90 %. For at levere samme varme bruger det dermed mindre gas. Dets årlige udgift med vedligehold og hjælpeel bliver 21.644,17 kr. Besparelsen mod varmepumpen er 11.114,97 kr. om året, og merprisen tjenes hjem efter 7,15 år. Brugte vi det gamle fyrs højere forbrug på denne side af regnestykket, ville resultatet blive for gunstigt.

Hvor meget ændrer et tilskud økonomien?

Grundberegningen regner med 0 kr. i tilskud uden tilsagn. Et tilskud på 27.000 kr. kan først indgå i det særskilte eksempel hvis projektet opfylder puljens krav, får tilsagn og senere opfylder udbetalingskravene. Så bliver egen udgift 93.000 kr.; installationens pris er stadig 120.000 kr. inkl. moms i 2025-modellen.

For den almindelige private ansøger skal boligen blandt andet være en ejet helårsbolig med en omfattet gammel varmekilde og ligge uden for områder med eksisterende eller besluttet fjernvarme. Anlægget skal opfylde de tekniske krav. Vil du søge puljen, skal tilsagnet komme før en bindende aftale eller arbejdets start. Udbetaling sker efter gennemførelse og dokumentation. Forløbet står i guiden om tilskud til varmepumpe.

Tilskuddet ændrer investeringen, ikke varmepumpens forbrug. Regn ikke både tilskuddet fra købsprisen og ind som en årlig besparelse. Vi lægger heller ikke et håndværkerfradrag eller et kommercielt kundetilskud oveni. Hvis finansieringen afhænger af støtte, bør du kunne se begge budgetter før du binder dig.

Hvordan ser udgifterne ud over 20 år?

Diagrammet sammenligner nye anlæg i gaseksemplet. Det lægger startinvesteringen sammen med de årlige driftsudgifter. Udgangspunktet er ingen støtte, årsvirkningsgrad 3,3 og det samme varmebehov på begge sider.

De 20 år er vores valgte visningsperiode, ikke en lovet levetid. Kurverne bruger konstante modelpriser: De forudsiger ikke hvert års energiregning. Vedligehold indgår, mens finansiering, inflation, større reparationer, udskiftning og en eventuel restværdi er udeladt. Derfor er kurvernes skæring en simpel tilbagebetaling, ikke et beregnet investeringsafkast.

Når du ændrer elprisen i diagrammet, ændrer du kun varmepumpens pris på varmeel. Gasfyrets hjælpeel beholder prisen 2,07 kr./kWh, og vedligeholdsbeløbene er faste. Et valg af tilskud gælder kun et projekt med tilsagn og opfyldte krav. Når du ændrer en indstilling, ændrer du altså én afgrænset forudsætning, ikke en samlet prognose for energimarkedet.

Brug diagrammet til at undersøge hvad der bærer økonomien. Hvis resultatet kun ser godt ud med støtte og høj virkningsgrad samtidig, bør de forhold afklares før bestilling. En fast pris på installationen fjerner ikke usikkerheden om fremtidig drift.

Hvad hvis elprisen stiger eller effektiviteten falder?

Årsvirkningsgraderne 2,6 og 4,0 nedenfor er vores afrundede scenarier omkring katalogets usikkerhed. De er ikke målinger af dårlige og gode danske installationer. Tabellen beholder langtidspriserne og sammenligner med det gamle gasfyr uden tilskud.

Et mere presset eksempel kombinerer vores valgte elpris på 3,00 kr./kWh med årsvirkningsgrad 2,6, mens gaspris og øvrige modelbeløb holdes faste. Varmepumpens årsudgift bliver da 21.956,06 kr. med vedligehold, mod 21.644,17 kr. for det nye gasfyr. Den dyrere investering bliver ikke tjent hjem gennem driften i det scenarie, heller ikke blot fordi et tilskud mindsker købsudgiften.

Ved langtidspriserne ligger grænsen for lige store årsudgifter mod det nye gasfyr omkring en årsvirkningsgrad på 1,30 inklusive modelvedligehold. Det er alene regnestykkets grænse, ikke et acceptabelt mål for et nyt anlæg. En økonomisk margin ved én pris siger intet om dimensionering eller komfort. Bed installatøren forklare den forventede drift ved husets nødvendige temperaturer; guiden om varmepumpe og radiatorer viser hvad der skal undersøges.

Kan det betale sig at skifte et oliefyr?

Vores oliehus er også et illustrativt parcelhus fra 1975 på 140 m² med radiatorer. Vi antager 2.000 liter olie om året og en årsvirkningsgrad på 85 % for det gamle fyr. Med modellens nedre brændværdi på 10,1 kWh/liter bliver varmebehovet 2.000 × 10,1 × 0,85 = 17.170 kWh om året.

Ved årsvirkningsgrad 3,3 bruger varmepumpen 5.203,03 kWh el. Med langtidsmodellens oliepris på 11,98 kr./liter og varmeel til 1,48 kr./kWh er besparelsen inklusive modelvedligehold og fyrets hjælpeel 15.076,87 kr. om året. Hele investeringen uden tilskud tjenes dermed hjem efter 7,96 år mod det gamle oliefyr.

Mod et nyt oliefyr bruger vi derimod katalogets virkningsgrad på 90 % og en investering på 32.000 kr. inkl. moms i 2025-priser. Merinvesteringen er 88.000 kr., den årlige besparelse 13.745,75 kr., og simpel tilbagebetaling 6,40 år uden støtte. Det er samme metode som for gas: både købspris og drift skal høre til det valgte alternativ. Også olieeksemplet skal prøves med en anden effektivitet. Her er samme langtidspriser, vedligehold og sammenligning med det gamle oliefyr, uden støtte:

Praktikken omkring tank og gammelt anlæg står i fra oliefyr til varmepumpe.

Hvilke udgifter mangler i dit eget regnestykke?

Vores beregning er et sammenligningsgrundlag. Før du bruger den til at vælge, bør du få en samlet pris på den løsning der faktisk kan bygges hos dig. Spørg især om radiatorændringer, elarbejde, fundament, rør, bortskaffelse og eventuel håndtering af olietanken er med. Læg kun arbejde til som ligger uden for tilbuddet; ellers kan du betale for det to gange i dit budget.

Gasafkobling er ikke med i modellen. Få afklaret Evidas vilkår og en eventuel fritagelse særskilt, og medregn en betaling hvis den er nødvendig og ikke allerede dækket. Forløbet beskrives i fra gasfyr til varmepumpe. Er fjernvarme relevant, skal et konkret tilbud ind som et selvstændigt alternativ; brug guiden om fjernvarme eller varmepumpe.

Finansierer du anlægget, skal dit budget også rumme renter, gebyrer og afdrag. Afdrag påvirker de penge du skal have til rådighed hver måned, mens renter og gebyrer øger omkostningen. Lad ikke en lav månedlig betaling erstatte sammenligningen af samlet pris og løbetid. Vi har ikke lagt en lånerente eller en bestemt finansieringsform ind i eksemplerne.

Hvad betyder elafgiften for besparelsen?

Fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er den almindelige elafgift 0,8 øre/kWh ekskl. moms, samme sats som elvarme. Du får derfor ikke en ekstra afgiftsbesparelse ved elvarmeregistrering i de år. Det er afgiften, ikke hele elprisen.

Fra 2028 skelner den vedtagne ordning igen mellem almindelig afgift og elvarmesatsen over 4.000 kWh om året for boliger der opfylder kravene. Blandt kravene er elvarme som hovedvarmekilde i BBR og korrekt målerforhold. Den almindelige sats skal indeksreguleres; vi bruger ikke en gættet fremtidig sats som tilbudspris.

Vores huse antages at bruge 4.000 kWh husholdningsel før opvarmning. Langtidsmodellens varmeel forudsætter den relevante elvarmebehandling. Træk derfor ikke en ekstra afgiftslettelse fra de 1,48 kr./kWh. Har du et andet basisforbrug, bør hele husets afgiftsberegning gennemgås, ikke kun varmepumpens kWh.

Hvad skal du have klar til din egen beregning?

• Vælg alternativet. Skriv om du beholder fyret eller skal købe ny varme.
• Saml regningerne. Brug forbrug, brændværdi og pris fra samme grundlag; noter faste betalinger særskilt.
• Afgræns tilbuddet. Få hver tilbudsgiver til at beskrive det samme arbejde og tydeliggøre undtagelserne.
• Prøv modvind. Regn uden tilsagn om støtte og med en mindre gunstig driftsforudsætning.
• Kontrollér råderummet. Hold finansiering, eventuelle ekstraarbejder og uforudsete udgifter synlige ved siden af tilbagebetalingstiden.

Satser og priser der ændrer sig

Sådan er eksemplerne beregnet

Vores to referencehuse bruger samme varmeleverance før og efter skiftet. Pris- og driftsgrundlaget er Energistyrelsens teknologikatalog, april 2026, og SparEnergis langtidspriser. Huse, gamle fyrs virkningsgrader og anvendelsen af katalogets investering er vores antagelser. Årlige summer beregnes uden mellemregningsafrunding; tabeller afrundes til to decimaler. Se vores redaktionelle metode.

Ofte stillede spørgsmål

Kan varmepumpe betale sig uden tilskud?

Ja, i vores gaseksempel er merprisen mod et nyt gasfyr tjent hjem efter 7,15 år uden tilskud. Det kræver eksemplets modelpriser og drift; det er ikke en generel tilbagebetalingstid. Brug dit samlede tilbud og et mindre gunstigt scenarie til at kontrollere konklusionen.

Hvad er forskellen på besparelse og tilbagebetalingstid?

Besparelsen er forskellen mellem de årlige udgifter til de to løsninger på samme grundlag. Simpel tilbagebetalingstid deler den ekstra investering med denne årlige besparelse. Hvis besparelsen er nul eller negativ, har den ekstra investering ingen simpel tilbagebetaling gennem driften.

Skal jeg trække et nyt fyr fra varmepumpens pris?

Kun hvis et nyt fyr faktisk er alternativet. Hvis det gamle fyr fortsætter, er der ingen ny fyrinvestering at trække fra. Når et nyt fyr er alternativet, skal du også bruge det nye fyrs virkningsgrad i driftsberegningen.

Gør et tilskud altid varmepumpen rentabel?

Nej. Tilskud reducerer investeringen, men ændrer ikke elforbruget eller den løbende prisforskel. Er driften dyrere end alternativet i dit scenarie, giver et mindre startbeløb ikke i sig selv en tilbagebetaling gennem besparelser.

Hvor præcis er tilbagebetalingstiden på 7,15 år?

Tallet er præcist beregnet ud fra vores gasmodel, men forudsætningerne er usikre. To decimaler gør tabeller og mellemregninger sammenlignelige; de gør ikke prognosen sikker. Finansiering, større reparationer og ændringer i energiudgifter kan flytte dit faktiske resultat.