Luft til vand-varmepumpe: sådan passer den til huset

En luft til vand-varmepumpe bruger varme fra udeluften til husets vandbårne varmeanlæg og varmtvandsbeholder. Den kræver egnede radiatorer eller gulvvarme, plads til udedelen og en løsning til varmt brugsvand.

En luft til vand-varmepumpe henter varme fra udeluften og bruger den til husets vandbårne varmeanlæg og varmtvandsbeholder. Den kan derfor være en løsning til både rumvarme og varmt vand når du skifter fyr. Før du vælger model, skal radiatorer, varmtvandsbehov og pladsen ude og inde passe sammen.

Kort fortalt

  • Begynd med huset. Få beregnet varmebehovet og undersøgt radiatorerne før du vælger varmepumpens størrelse.
  • Se på forbindelsen. I et udendørs monoblockanlæg løber varmevand mellem ude og inde. I et splitanlæg forbinder kølemiddelrør de to enheder.
  • Planlæg det varme vand. Bed om en løsning der passer til jeres badevaner, og hold brugsvandets temperatur adskilt fra radiatorernes.
  • Afklar placeringen tidligt. Få tegnet støjforhold, afløb, adgang og eventuelle sikkerhedszoner ind før du accepterer tilbuddet.

Hvad er en luft til vand-varmepumpe?

Navnet beskriver hvor varmen kommer fra, og hvor den afleveres: fra luft udenfor til vandet i varmeanlægget. El driver processen. Kølemidlet transporterer varmen gennem en lukket kreds, mens en varmeveksler overfører den til varmevandet. Den mere detaljerede forklaring af kredsløbet finder du i hvordan en varmepumpe virker.

Det er altså ikke luften fra udedelen der blæses ind i stuen. Radiatorer eller gulvvarme fordeler varmen i huset. Har du elradiatorer uden vandrør, skal et vandbåret anlæg etableres som en del af projektet. Tag den forskel med allerede ved den første samtale om løsningen.

Bed installatøren vise hele anlægget på en enkel tegning: udedel, rørvej gennem væggen, indedel og varmtvandsbeholder. Få også markeret hvor de eksisterende rør kobles til. Brug tegningen til at gennemgå bryggers eller fyrrum sammen, så et ledigt hjørne ikke bliver forvekslet med en færdig plan for installationen.

En samlet indedel kan rumme flere funktioner, mens andre løsninger har separate beholdere. Spørg derfor til de konkrete komponenter i tilbuddet. Ordet »indedel« fortæller ikke i sig selv hvor meget varmt vand du får, eller om der følger en buffertank med.

Skal du vælge monoblock eller split?

Et udendørs monoblockanlæg har kølekredsen samlet i udedelen. Varmen føres ind i huset i vandrør. I et splitanlæg er kølekredsen fordelt mellem ude- og indedel, som forbindes med kølemiddelrør. Begge typer kan indgå i en løsning med vandbåren rumvarme.

Monoblock med røde og blå vandrør gennem væggen til venstre og split med kølemiddelrør mellem ude- og indedel til højre
Monoblock til venstre: varmevand gennem væggen. Split til højre: kølemiddelrør mellem enhederne.
Spørgsmål til tilbuddetUdendørs monoblockSplit
Hvad forbinder ude og inde?Rør med varmevandRør med kølemiddel
Hvad bør rørplanen vise?Frostbeskyttelse og rørføringKølemiddelruten og arbejdet med samlingerne
Hvad skal leverandøren dokumentere?Den valgte kombination og monteringsanvisningDen valgte kombination og kompetence til kølemiddelarbejdet

Vælg ikke alene efter hvilket navn der lyder enklest. Bed om en forklaring på hvorfor den foreslåede type passer til din rørvej og placering. Få samtidig skrevet hvem der har ansvar for el, vand og køleteknisk arbejde. Et lukket kølekredsløb er ikke en generel tilladelse til selv at udføre hele installationen.

Ved et monoblockanlæg skal frostbeskyttelsen også fungere ved driftsstop. Bosch behandler eksempelvis risikoen for frosne vandrør ved strømsvigt i installationsvejledningen til Compress 5800i AW AW 10/12 OR-T. Bed leverandøren beskrive løsningen for netop dit anlæg; kopier ikke en anden models tilbehørsliste.

Hvad betyder R290 for placeringen?

R290 er propan og er brandfarligt. Producentens anvisning fastlægger det beskyttede område omkring den konkrete varmepumpe. Sikkerhedsstyrelsen beskriver blandt andet at stikkontakter, afbrydere og andre permanente antændelseskilder ikke må stå i området.

Få området vist på tegningen sammen med døre, kældervinduer og afløb. En afstand valgt ud fra støj løser ikke nødvendigvis kølemiddelsikkerheden. Bed også om at få afklaret senere ændringer hvis du overvejer en terrasse, et skur eller en ladeboks tæt på udedelen. Tag den konkrete plan med til installatøren i stedet for at anvende en generel afstand fra en produktannonce.

Kan den bruges med dine radiatorer?

Ja, radiatorer kan bruges når de kan afgive tilstrækkelig varme ved anlæggets planlagte vandtemperatur. Gulvvarme er ikke en forudsætning. Undersøg især de rum der allerede er svære at holde varme, og fortæl om planlagte ændringer af vinduer eller isolering.

Fremløbstemperaturen er temperaturen på vandet der sendes ud til radiatorerne. Når du læser en høj maksimal fremløbstemperatur i en brochure, bør næste spørgsmål være: Hvilken temperatur skal mit hus faktisk bruge, og hvilken effektivitet forventer I dér? Maksimumstemperaturen fortæller ikke alene hvordan anlægget vil fungere hos dig.

Få en oversigt over rummenes varmebehov og radiatorernes ydelse ved de foreslåede temperaturer. Bed installatøren udpege eventuelle ændringer rum for rum. Så kan du tage stilling til en større radiator i et bestemt værelse uden at acceptere et uklart forbehold om »eventuelle tilpasninger« i hele huset. Se varmepumpe med radiatorer for selve gennemgangen.

Varmepumpens effekt angives i kW, som her betyder varmeeffekt. Bed om ydelsen ved den udetemperatur og vandtemperatur som anlægget dimensioneres til. Brug guiden til varmepumpens størrelse når du vil forstå beregningen; husets areal alene er ikke et tilstrækkeligt valggrundlag.

Hvordan får du varmt vand med varmepumpen?

En varmtvandsbeholder med varmespiral holder brugsvandet adskilt fra varmevandet. Varmevand fra varmepumpen cirkulerer i spiralen og afgiver varme til vandet i beholderen. Det er brugsvandet i beholderen der senere løber til bruser og vandhaner.

Gennemskåret varmtvandsbeholder med varmespiral i bunden og røde og blå områder der viser varmt og koldere vand
Varmespiralen overfører varme til brugsvandet uden at blande det med vandet fra varmeanlægget.

En buffertank indeholder derimod varmevand. Den er ikke det samme som et lager af vand til bruseren. En brugsvandsveksler kan overføre varme til brugsvandet ved tapning. Tegningen viser principperne; den er ikke en liste over komponenter som alle huse skal have.

Teknikrum med varmtvandsbeholder med spiral til venstre og buffertank med brugsvandsveksler til højre
Til venstre lagres varmt brugsvand. Til højre lagres varmevand, som via en varmeveksler kan opvarme brugsvand ved tapning.

Beskriv en travl morgen for installatøren: hvor mange der bader efter hinanden, om flere brusere bruges samtidig, og om der er badekar. Spørg både til den brugbare vandmængde og tiden før beholderen er varm igen. Et antal liter på forsiden er ikke et løfte om et bestemt antal bade.

Få den præcise beholdermodel med i tilbuddet. Bed om dens mål, tilslutninger og plads til vedligehold, og mål adgangsvejen til det rum hvor den skal stå. Hvis den gamle beholder skal genbruges, så bed leverandøren bekræfte at kombinationen er egnet. Lad det være en del af det skriftlige løsningsforslag.

Hvilken temperatur skal brugsvandet have?

Efter bygningsreglementets § 411 skal det fremførte varme brugsvand under den forudsatte brug ikke falde under 50 °C i installationen. Ved en spidsbelastning uden for den forudsatte brug er minimum 45 °C, samtidig med at der tages hensyn til bakteriebekæmpelse. Der skal også være beskyttelse mod skoldning.

Rørcenter-anvisning 017 anbefaler 55 °C i varmtvandsbeholderen og mindst 50 °C ved det fjerneste tapsted og i cirkulationen. Anlægget bør kunne opvarme brugsvandet til 60 °C. Det er en anden opgave end at sende forholdsvis køligt vand rundt i gulvvarmen.

Sænk ikke brugsvandet som radiatorvandet

Få installatøren til at gennemgå temperaturer og hygiejneprogram ved afleveringen. Bed om at få vist hvilke indstillinger der gælder rumvarme, og hvilke der gælder brugsvand. Ændr ikke beholderens temperatur alene for at opnå et pænere forbrugstal.

Hvordan fungerer varmepumpen om vinteren?

Varmepumpen skal vælges til den kolde del af året. Videncenterets danske dimensioneringsvejledning skelner mellem varmepumpen alene ned til −7 °C og varmepumpe med supplerende varme ved −12 °C. Den angiver også at luft til vand-varmepumpen skal kunne fungere ved −15 °C eller lavere. At et produkt kan køre ved en temperatur, er ikke det samme som at det dér kan dække hele husets varmebehov alene.

Bed derfor om at få vist hvor meget varme kompressoren leverer ved de kolde forhold, og hvordan resten dækkes. Spørg også om en valgt støjsvag indstilling ændrer den tilgængelige effekt. Få begge hensyn ind i samme løsning, så en natindstilling ikke blot føjes til efter dimensioneringen.

Afrimning er en normal driftsfunktion. Vølund beskriver i sin danske F2120-manual både aktiv og passiv afrimning med indstillinger som afhænger af anlægget. Bed installatøren vise hvordan du genkender normal afrimning og en fejlmelding på din model. Brug ikke et fast antal afrimninger i timen som universel regel.

En vinterdag, time for time

Sammensat typisk år, Odense

Husets varmebehov og elforbruget

-4°C til -0,4°C udenfor; effekt i kW time for time, linjen viser elforbruget

4,03 kW
  • Varmebehov
  • El
  • Største behov

Døgnets forbrug

Viessmann Vitocal 250-A 08

Varme til huset
88,0 kWh
El
32,6 kWhuden elpatron
Varme pr. kWh el
2,70
Koldeste time00.00
-4°C
Højeste fremløbstemperaturpå varmekurven
49°C
Elpatronikke nødvendig
0,0 kWh
Varme fra udeluften
55,4 kWh
Andel af varmen fra luftenViessmann Vitocal 250-A 08
63 %
Eksempelhus fra 1975 på 140 m² med 16.200 kWh varme om året, fordelt efter udetemperaturen (20°C inde og varmegrænse 15°C). Vejret er udvalgte dage fra PVGIS’ sammensatte typiske år for Odense, ikke én sammenhængende observeret vinter. Også årets brugsvandsvarme fordeles efter udetemperaturen her. Modellen beregner ikke varmtvandsaftapninger time for time, fugtighed, afrimning eller varmelagring. Et undervisningseksempel, ikke husets varmetabsberegning eller målte forbrug. Fremløbet følger varmekurven 55°C / -12°C – 35°C / 15°C (vores antagelse). Varmepumpe: Viessmann Vitocal 250-A 08. Vi interpolerer producentens COP ved nominel effekt og anvender den ved modellens belastninger som en tilnærmelse. Maksimal varmeeffekt hentes særskilt fra producentens kapacitetstabel. Når behovet overstiger kapaciteten, dækker elpatronen forskellen med 1 kWh varme pr. kWh el. Det er ikke målt elpatronforbrug. PVGIS © European Union, 2001–2026 (European Commission, Joint Research Centre); reuse authorised, source acknowledged.

En vinterdag i eksempelhuset, time for time: udetemperatur, husets varmebehov, varmepumpens COP, elforbrug og varmeproduktion.

  • Frostdag: 88,0 kWh varme fra 32,6 kWh el, i gennemsnit 2,70 kWh varme pr. kWh el; elpatron: ikke nødvendig.
  • Mild vinterdag: 75,6 kWh varme fra 24,8 kWh el, i gennemsnit 3,05 kWh varme pr. kWh el; elpatron: ikke nødvendig.

To vinterdøgn fra et typisk meteorologisk år for Odense. Temperaturerne kommer fra PVGIS; varmebehov og elforbrug er beregnede eksempler. Det sammenstykkede vejrår er hverken en prognose eller dimensioneringsvejret for dit hus. Modellen viser ikke de enkelte afrimninger, varmtvandsopladninger eller varmelagring i huset.

Vandet fra afrimning skal også have et sted at løbe hen. Bosch kræver et frostsikkert kondensatafløb til den nævnte Compress-model. Få afløbsvejen vist sammen med fundamentet, og få afklaret hvad du skal holde frit i dagligdagen. Undgå at godkende en placering alene ud fra et foto af udedelen på en sommerdag.

Hvad fortæller COP, SCOP og årsvirkningsgrad?

COP beskriver forholdet mellem varmeeffekt og tilført eleffekt ved et bestemt driftspunkt. Begge dele er effekt: hvor hurtigt anlægget leverer varme og bruger elektrisk energi. SCOP beskriver rumopvarmning over en standardiseret sæson. Når du sammenligner produkter, skal klima og vandtemperatur derfor være ens. Teknologisk Institut henviser til EN 14511 og EN 14825 for disse målinger.

En målt årsvirkningsgrad for hele anlægget kræver desuden en klar afgrænsning: Er varmt vand, elpatron og cirkulationspumper med? Energistyrelsen skelner mellem energimærkningen af rumvarme og brugsvandsopvarmning. Du kan derfor ikke uden videre læse husets samlede årsforbrug ud af ét SCOP-tal.

Bed om at få beregningsforudsætningerne skrevet ind i tilbuddet, og gem dem til opfølgning efter den første fyringssæson. Få også forklaret hvilke målere eller aflæsninger der bruges. Vil du regne på kWh og udgifter, findes eksemplerne i varmepumpens elforbrug.

Hvordan sammenholder du løsninger til huset?

Begynd med de funktioner du vil have dækket. Rumvarme og varmt brugsvand er to opgaver som tilbuddet skal beskrive hver for sig. Typernes navne fortæller hvor de henter varmen, og hvordan den afleveres i huset. De fortæller ikke alene om løsningen passer til dine rum og badevaner.

TypeHvor kommer varmen fra?Hvordan opvarmes huset?Hvad med varmt brugsvand?
Luft til vandUdeluftVand til radiatorer eller gulvvarmeKan opvarme en varmtvandsbeholder
Luft til luftUdeluftLuft fra indedelen til rummetKræver en separat løsning
JordvarmeJorden via en væskefyldt jordslangeVand til radiatorer eller gulvvarmeKan opvarme husets brugsvand

Luft til luft afleverer varmen til rumluften og producerer ikke varmt brugsvand. Det er derfor en anden løsning end at tilslutte en luft til vand-varmepumpe til husets radiatorer. Hvis du får tilbud på begge dele, så få beskrevet hvordan alle rum og det varme vand dækkes. Et tilbud på opvarmning af opholdsstuen kan ikke uden videre sammenlignes med at erstatte hele centralvarmeanlægget.

Har huset allerede vandbårne radiatorer eller gulvvarme, indgår de i vurderingen af både luft til vand og jordvarme. Deres tilstand og nødvendige ændringer skal stadig undersøges. Få også fastlagt hvilke beholdere og rør der følger med, så en manglende del af installationen ikke først dukker op efter valget.

Sammenlign derfor den samme varmeopgave: de samme rum, den samme brug af varmt vand og de samme aftalte ændringer. Brug tabellen til at holde systemerne adskilt, og brug spørgsmålene nedenfor til at få den valgte løsning beskrevet konkret.

Hvad skal være afklaret før du vælger anlæg?

Brug de følgende 6 spørgsmål ved gennemgangen af huset. Bed om konkrete svar der kan føres ind i tilbuddet, og få uafklarede punkter prissat eller undersøgt før du accepterer en løsning.

Spørgsmål til installatøren

  • Hvor meget varme skal huset have på kolde dage? Bed om dimensioneringsgrundlaget og de valgte temperaturer, inklusive eventuelle ændringer af radiatorer.
  • Hvilken kombination får du? Få modelbetegnelser for udedel, indedel og beholder samt en tegning af forbindelserne.
  • Hvor skal udedelen stå? Bed om støjvurdering, sikkerhedszone, afløb og plads til service på samme plan.
  • Hvordan dækkes de travle badetider? Beskriv jeres brug, og få leverandørens valg af beholder og genopvarmning forklaret.
  • Hvem udfører og afleverer arbejdet? Få navngivet ansvaret for de forskellige fag og den samlede idriftsættelse.
  • Hvad får du med hjem? Bed om indstillinger, betjeningsvejledning, servicevilkår og en kontaktvej ved fejl.

Støj og sikkerhed fortjener deres egen vurdering. Fortsæt i støj og placering af varmepumpen. Når løsningen er beskrevet, kan du sammenholde dens omfang med prisen på en luft til vand-varmepumpe og gennemgå montering af varmepumpen.

Sådan er guiden afgrænset

Guiden forklarer anlæggets opbygning og de spørgsmål du skal have afklaret. Vintergrafikken er en undervisningsmodel med danske vejrdata og dokumenterede produktværdier, ikke en beregning af dit hus. Vores principper for kilder og beregnede eksempler står i den redaktionelle metode.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på luft til vand og luft til luft?

Luft til vand opvarmer vandet til radiatorer eller gulvvarme. Luft til luft afleverer varmen direkte til rumluften og kræver en separat løsning til varmt brugsvand. Begynd derfor med at afklare om du vil erstatte et vandbåret varmeanlæg eller varme bestemte rum.

Kan en luft til vand-varmepumpe bruges uden gulvvarme?

Ja, hvis radiatorerne kan levere den nødvendige varme ved de planlagte temperaturer. Bed om en vurdering rum for rum. At én radiator skal ændres, betyder ikke i sig selv at hele huset skal have gulvvarme.

Er en buffertank det samme som en varmtvandsbeholder?

Nej. Buffertanken indeholder varmevand, mens en varmtvandsbeholder lagrer brugsvand til vandhaner og bad. Få installatøren til at forklare hvilke beholdere der indgår i netop dit anlæg og hvorfor.

Virker en luft til vand-varmepumpe i frostvejr?

Ja, men anlæggets tilgængelige varmeeffekt skal vurderes ved kolde forhold. Den danske vejledning skelner mellem varmepumpens egen kapacitet og den samlede kapacitet med supplerende varme. Bed om begge dele i dimensioneringen.

Kan jeg selv montere en monoblock-varmepumpe?

Et lukket kølekredsløb gør ikke hele installationen til gør-det-selv-arbejde. Nye eller ændrede faste elinstallationer kræver en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Aftal også hvem der tager ansvar for vandtilslutning og de øvrige fag før arbejdet begynder.