Varmepumpens elforbrug: kWh, elpris og elafgift

Elforbruget er årets varmebehov divideret med anlæggets årsvirkningsgrad. I vores gasopvarmede eksempelhus med 16.200 kWh nyttig varme bliver det cirka 4.909 kWh el ved årsvirkningsgrad 3,3; med vores følsomhedsværdier bliver det 4.050–6.231 kWh.

Årets elforbrug = årets varmebehov ÷ anlæggets årsvirkningsgrad. I vores illustrative parcelhus med gasfyr og 16.200 kWh nyttig varme om året bliver det cirka 4.909 kWh el ved årsvirkningsgrad 3,3. Med vores lavere og højere følsomhedsværdier på 2,6 og 4,0 bliver elforbruget cirka 6.231 og 4.050 kWh; det er beregnede eksempler, ikke en garanti for dit hus.

Start med boligens varmebehov. Et stort elforbrug kan skyldes at huset skal bruge meget varme, at varmepumpen udnytter strømmen dårligt, eller begge dele. Regningen afhænger desuden af din samlede elpris. Derfor skal du kende både kWh, effektivitet og prisgrundlag før du kan bedømme driften.

Kort fortalt

  • Varme er ikke el. Varmepumpen henter også energi fra omgivelserne. Årsvirkningsgraden forbinder de to energimængder.
  • Hele anlægget tæller. Medtag varmt brugsvand og elpatron på samme grundlag som den varme du måler.
  • Prisen skal være samlet. Spotprisen alene er ikke din elpris med netbetaling, afgift og moms.
  • Elafgiften har to perioder. I 2026–2027 er den almindelige sats og elvarmesatsen ens; fra 2028 får korrekt registrering og forbrugsgrænsen igen betydning efter den vedtagne lov.

Hvordan beregner du varmepumpens strømforbrug?

En luft til vand-varmepumpe bruger elektricitet til at flytte varme fra udeluften ind i huset. Årsvirkningsgraden fortæller hvor meget varme det samlede anlæg leverer for hver kWh el over et helt år. Med en årsvirkningsgrad på 3,3 leverer det i regneeksemplet 3,3 kWh varme pr. kWh el. Selve kredsløbet forklares i guiden om hvordan en varmepumpe virker.

Brug først forbrugsoplysningerne fra dit nuværende anlæg. Olie eller gas indeholder energi, men noget går tabt i fyret. Du skal derfor omregne brændslet til nyttig varme før du dividerer med varmepumpens forventede årsvirkningsgrad. Ellers ender du med at lade varmepumpen erstatte både husets varme og det gamle fyrs tab.

  1. Afgræns varmebehovet. Find tidligere års forbrug, og noter om fyret også leverer varmt brugsvand. Oplys om brændeovn, ændret beboelse og planlagt efterisolering.
  2. Få brændslet omregnet. Bed installatøren vise energiindhold og forventet årsvirkningsgrad for det eksisterende fyr på samme beregningsgrundlag.
  3. Beregn flere udfald. Divider den nyttige varme med den forventede årsvirkningsgrad for varmepumpen, og se også på et mindre effektivt forløb.

Vores gasopvarmede eksempelhus er et parcelhus fra 1975 på 140 m² med radiatorer. Vi antager 18.000 kWh gas og en årsvirkningsgrad på 90 % for det gamle fyr: 18.000 × 0,90 = 16.200 kWh nyttig varme. Både gasenergien og fyrvirkningsgraden bruger nedre brændværdi. En gasregnings kWh kan have et andet grundlag, så kopier ikke tallet ukritisk ind i denne beregning.

Det andet eksempelhus er også på 140 m² fra 1975 med radiatorer, men har oliefyr. Vi antager 2.000 liter olie og 85 % årsvirkningsgrad; med modellens 10,1 kWh pr. liter bliver det 2.000 × 10,1 × 0,85 = 17.170 kWh varme. Ved årsvirkningsgrad 3,3 bruger varmepumpen her cirka 5.203 kWh el. Husene er vores regneeksempler, ikke danske gennemsnit eller størrelsesanbefalinger.

Hvad betyder SCOP for varmepumpens elforbrug?

Et produktdatablad og din egen måler beskriver forskellige forhold. Teknologisk Institut henviser til EN 14511 og EN 14825 for prøvning af COP og SCOP. Når du sammenligner produkter, skal temperaturer og klimagrundlag passe sammen.

BegrebDet fortæller talletBrug det til
COPForholdet mellem varmeeffekt og optaget eleffekt ved et bestemt driftspunktSammenlign ved samme luft- og vandtemperatur
SCOPSæsonydelse for rumvarme under standardiserede forholdSammenlign produkter på samme testgrundlag
Årsvirkningsgrad for anlæggetÅrets leverede varme divideret med årets el inden for samme målegrænseBeregn eller efterprøv husets samlede drift

SCOP for rumvarme omfatter ikke produktion af varmt brugsvand. Du kan derfor ikke uden videre sætte det højeste tal fra brochuren ind i et budget for både radiatorer, varmt vand og elpatron. Bed om et årsestimat for den løsning der faktisk skal installeres, og få forklaret hvad det omfatter.

Vores centrale årsvirkningsgrad på 3,3 følger Energistyrelsens katalogmodel for luft til vand i et eksisterende hus med radiatorer. Værdierne 2,6 og 4,0 er vores afrundede følsomhedsværdier fra katalogets usikkerhed. De er hverken grænser for alle varmepumper eller en målt fordeling i danske hjem. Vi lægger ikke et ekstra standardtab for varmt vand oven på systemtallet.

Hvorfor stiger elforbruget om vinteren?

På kolde dage mister huset mere varme, samtidig med at varmepumpen skal hente energi fra koldere luft. Jo større temperaturforskel der er mellem varmekilden og det varme vand, desto lavere bliver COP under ellers sammenlignelige forhold. Et højt vinterforbrug er derfor ikke i sig selv bevis på en fejl.

Skeln også mellem effekt og energi. Husets dimensionerende varmebehov er en effekt i kW ved de valgte kolde forhold. Årets varmebehov er energi i kWh over hele året. Ingen af delene er automatisk varmepumpens elektriske forbrug. Guiden om varmepumpens størrelse forklarer hvordan installatøren dimensionerer anlægget.

Hus med varmetab på en frostklar dag ved siden af en række huse og søjler for årets varmebehov
Effekt på en kold dag og energi gennem et år er forskellige størrelser. Ingen af dem kan stå alene som mål for varmepumpens elforbrug.

Diagrammet viser hvordan udeluft og fremløbstemperatur påvirker COP for det viste produkt. Fremløbstemperaturen er temperaturen på vandet ud til radiatorerne. Mellem dokumenterede driftspunkter er visningen beregnet; den er ikke en måling af dit anlæg eller en årsvirkningsgrad.

Sådan falder COP i koldt vejr

Producentdata med EN 14511 som grundlag

Varme pr. kWh el (COP)

Ved 45°C fremløb og fra -20°C til 10°C udenfor

4,051,84Gennemsnit i marts
  • COP
  • Højest
  • Lavest

Det betyder tallene

Viessmann Vitocal 250-A 08

Ved -7°C (testpunkt)
2,374,2 kWh el til 10 kWh varme
Ved 7°C (testpunkt)
3,732,7 kWh el til 10 kWh varme
Gennemsnit i marts, Odense
2,990,4°C udenfor

Samme varmepumpe ved 2°C udenfor

35°C fremløbgulvvarme og store radiatorer
3,70
45°C fremløb
3,12
55°C fremløbældre radiatorer
2,74
El til 10 kWh varme35°C mod 55°C fremløb
2,7 / 3,6 kWh
Lavere fremløb giver billigere varme35°C i stedet for 55°C fremløb
+35 % varme pr. kWh
Producentens COP ved nominel varmeeffekt for Viessmann Vitocal 250-A 08, 230 V, ved -20°C, -15°C, -7°C, 2°C, 7°C, 10°C. Producenten angiver EN 14511 som metodisk grundlag; punkterne er ikke alle angivet som uafhængigt certificerede. Mellem de offentliggjorte ude- og fremløbstemperaturer interpolerer vi; uden for intervallet viser vi ingen værdier. Maksimal varmeeffekt kommer fra en særskilt tabel. COP ved andre belastninger er en modeltilnærmelse, ikke målt virkningsgrad ved maksimal effekt.

Varme pr. kilowatt-time el ved forskellige ude- og fremløbstemperaturer. COP ved nominel effekt fra producentens tabeller med EN 14511 som metodisk grundlag; værdier mellem tabellens punkter er beregnet.

  • Viessmann Vitocal 250-A 08 ved 35°C fremløb: COP 2,11 ved -20°C, COP 2,31 ved -15°C, COP 2,70 ved -7°C, COP 3,70 ved 2°C, COP 4,90 ved 7°C, COP 5,09 ved 10°C.
  • Viessmann Vitocal 250-A 08 ved 45°C fremløb: COP 1,84 ved -20°C, COP 2,04 ved -15°C, COP 2,37 ved -7°C, COP 3,12 ved 2°C, COP 3,73 ved 7°C, COP 4,05 ved 10°C.
  • Viessmann Vitocal 250-A 08 ved 55°C fremløb: COP 1,64 ved -20°C, COP 1,79 ved -15°C, COP 2,08 ved -7°C, COP 2,74 ved 2°C, COP 3,14 ved 7°C, COP 3,41 ved 10°C.

Vil du følge vinterdriften, så aflæs varmepumpens elforbrug på samme tidspunkt på sammenlignelige dage. Noter udetemperatur, rumtemperatur og brug af varmt vand. Se derefter efter mønstre sammen med installatøren. Et enkelt døgn kan ikke bruges som årsbudget, og en lav sommermåling kan ikke bruges som løfte om januarregningen.

Hvad er varmepumpens driftsomkostninger?

Til vores hovedeksempel bruger vi 1,48 kr./kWh inkl. moms, SparEnergis beregningspris for el til opvarmning i en investering over 15 år. Den bygger på gennemsnitlige udgifter til energi, abonnementer, tariffer og elafgift. Forudsætningen er et almindeligt husholdningsforbrug på mindst 4.000 kWh og en bolig der opfylder elvarmereglerne. Det er en modelpris, ikke et tilbud eller en bestemt tarif for 2028.

For gashusets 16.200 kWh varme om året bliver regnestykket 16.200 ÷ 3,3 × 1,48 = 7.265,45 kr. i årlig eludgift. Tabellen viser følsomheden med samme varmebehov og pris; beregningen bruger uafrundet elforbrug.

ÅrsvirkningsgradEl om åretÅrlig eludgift inkl. moms
2,6, lavere følsomhed6.230,77 kWh9.221,54 kr.
3,3, central model4.909,09 kWh7.265,45 kr.
4,0, højere følsomhed4.050,00 kWh5.994,00 kr.

Årlig eludgift i eksemplet

ÅrsvirkningsgradEl til varmepumpen
Årsvirkningsgrad 2,69.221,54 kr.
Årsvirkningsgrad 3,37.265,45 kr.
Årsvirkningsgrad 4,05.994 kr.
Vores gashus med 16.200 kWh nyttig varme, følsomhedsværdier 2,6 og 4,0 omkring centralværdien 3,3 samt SparEnergis 15-årige modelpris på 1,48 kr./kWh inkl. moms. Beløbene er eludgifter uden vedligeholdelse.

Energistyrelsens modelbeløb til drift og vedligeholdelse er 3.263,75 kr. om året inkl. moms i 2025-priser. Med det beløb bliver den centrale samlede driftsudgift 10.529,20 kr. Beløbet til drift og vedligeholdelse er omregnet fra 350 euro om året med katalogets faste kurs på 7,46 kr. pr. euro og 25 % moms. Det er en modelpost, ikke en pris på et serviceabonnement. Finansiering, større reparationer og senere udskiftning er ikke med.

Faste betalinger er fordelt på kWh i modelprisen. Vi lægger derfor ikke endnu et elabonnement oveni. Til dit eget budget skal du skille faktiske faste betalinger fra variable priser og undersøge om installationen ændrer netbetalingen. Den øvrige husholdnings el er ikke med i tabellens udgifter.

SparEnergis særskilte kortsigtede elpris på 1,56 kr./kWh, med prisgrundlag fra juni 2026, giver i samme centrale eksempel 7.658,18 kr. i eludgift. Hold scenarierne adskilt. Indkøbsbudgettet findes under pris på luft til vand-varmepumpe, mens kan en varmepumpe betale sig? sammenligner investeringen med alternativerne.

Hvilken elpris skal du bruge i budgettet?

Spotprisen er kun en del af regningen. I Danmark er DK1 prisområdet vest for Storebælt og DK2 området øst for Storebælt. Prisområdet beskriver markedet for energien; det gør ikke et spotprisdiagram til en samlet pris for din adresse.

Når du sammenligner elaftaler, så brug den forventede fordeling af forbruget og betalingen til både elselskab og netselskab. Undersøg de faktiske tidsafhængige priser hvis din aftale har dem. Et årsforbrug ganget med dagens laveste pris er ikke et troværdigt årsbudget.

Del af regningenDet bør du kontrollere
Energi og leverandørtillægFast eller variabel pris, tillæg og aftalens betingelser
Net og systemTariffer, eventuelle tidsperioder og faste betalinger
Elafgift og momsKorrekt periode og eventuel elvarmeregistrering
AbonnementOm det allerede indgår i den sammenlignede gennemsnitspris

Bed elselskabet regne med dit forventede samlede forbrug. Sammenlign samme periode og samme forudsætninger hos alle udbydere. En særlig markedsføringsbetegnelse for varmepumpestrøm fortæller ikke i sig selv hvad hele årsregningen bliver.

Hvordan virker elafgift på en varmepumpe?

Fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er den almindelige elafgift 0,8 øre/kWh ekskl. moms, det samme som elvarmesatsen. Med moms svarer afgiftsdelen til 0,010 kr./kWh. Du får derfor ikke en ekstra afgiftsbesparelse oven på denne sats ved at registrere varmepumpen i de to år. Resten af elprisen skal stadig betales.

Efter den vedtagne lov vender forskellen tilbage fra 2028: almindelig, indekseret afgift på de første 4.000 kWh om året og lav elvarmesats på det overskydende forbrug i en bolig der opfylder betingelserne. Grænsen vedrører boligens relevante elforbrug, ikke en ny pulje for varmepumpen alene. Vi angiver ikke en fast samlet elpris for det år.

Boligen skal være registreret med elvarme som hovedvarmekilde i BBR. Bed elselskabet kontrollere at aftagenummeret for din ellevering opfylder ordningens betingelser. En eldrevet varmepumpe kan være en elvarmeinstallation. Kontrollér registreringen efter skiftet, og få elselskabet til at bekræfte den relevante aftale. Se de præcise betingelser hos Skattestyrelsen.

Vores model antager 4.000 kWh almindeligt husholdningsforbrug før opvarmning. Derfor ligger varmepumpens el over grænsen i den senere elvarmeordning hvis boligen opfylder betingelserne. Bruger din husholdning mindre strøm før opvarmning, kan en del af varmepumpens forbrug i stedet udfylde resten af grænsen. Træk aldrig en ny afgiftsrabat fra modelprisen på 1,48 kr./kWh; den relevante afgiftsbehandling er allerede indregnet.

Hvordan måler du elpatron og årsvirkningsgrad?

Elpatronen varmer vand direkte med elektricitet og kan supplere varmepumpen i kolde perioder. Bed installatøren forklare hvornår den må koble ind, og hvordan dens forbrug vises. Slå den ikke fra alene for at få et pænere forbrugstal; undersøg først dens funktion i netop dit anlæg.

Elektrisk elpatron med tilslutningshoved og bøjede varmelegemer
Elpatronens strøm hører med når du vurderer hele anlæggets elforbrug.

Mål varme og el over samme periode og for samme dele af anlægget. Hvis varmeaflæsningen omfatter både radiatorer og varmt vand, skal elmålingen også omfatte produktionen af begge dele. Få oplyst om elpatron, pumper og styring indgår i visningen. En beregnet værdi i en app og en særskilt måler kan have forskellige afgrænsninger.

Varmepumpeanlæg med indedel, udedel og målere; en stiplet linje afgrænser de viste dele af anlægget
Varme og el skal opgøres for samme system. Få installatøren til at forklare hvilke komponenter dine målere omfatter.

Noter start- og slutværdier, og divider årets leverede varme med årets samlede el til anlægget. Brug et helt år til at vurdere årsvirkningsgraden, så både varme og kolde perioder indgår. Sammenhold derefter resultatet med beregningen for dit hus frem for med en anden boligs elregning.

Varmemåler på et rørstykke med display og temperaturføler
En varmemåler måler den leverede varme. Sammen med elmålingen giver den grundlaget for at beregne årsvirkningsgraden.

Hvad gør du ved et højt strømforbrug?

Begynd med varmebehovet og måleperioden. Har vejret været koldere, eller er der brugt mere varmt vand? Få derefter undersøgt indstillingerne og vandets fordeling gennem huset. Bed installatøren finde den laveste fremløbstemperatur der stadig kan holde den ønskede rumtemperatur. Sænk ikke brugsvandstemperaturen uden at få hygiejnekravene afklaret.

Tjekliste til samtalen med installatøren

  • Sammenlign grundlaget. Tag varme- og elmålinger, datoer og den oprindelige beregning med.
  • Afklar målerne. Få vist hvor elpatron, varmt vand, pumper og styring bliver talt med.
  • Gennemgå driften. Bed om kontrol af varmekurve, vandflow og elpatronens indkobling.
  • Aftal opfølgning. Noter ændringerne, og aftal hvordan resultatet skal vurderes efterfølgende.

Guiden om varmepumpe og radiatorer går videre med varmeflader, fremløbstemperatur og indregulering. Elforbruget alene fortæller ikke hvilken ændring der er den rigtige.

Satser og priser der ændrer sig

StørrelseVærdiGrundlag
El til opvarmning, lang beregning1,48 kr./kWh inkl. momsSparEnergi, 15-årig investeringsmodel; elvarmebetingelser og husholdningsforbrug mindst 4.000 kWh
El, kort beregning1,56 kr./kWh inkl. momsSparEnergi, prisgrundlag juni 2026
Almindelig elafgift0,8 øre/kWh ekskl. moms1. januar 2026–31. december 2027; samme som elvarmesatsen
Senere elvarmegrænse4.000 kWh om åretFra 2028 efter vedtaget lov; boligen skal opfylde betingelserne
Drift og vedligeholdelse3.263,75 kr./år inkl. momsEnergistyrelsens katalogmodel, 2025-priser

Sådan er eksemplerne beregnet

Husene er vores illustrationer. Hovedeksemplet bruger 16.200 kWh nyttig varme og årsvirkningsgrad 3,3 med følsomhed 2,6 og 4,0. Energiudgifter bruger SparEnergis forbrugerpriser med afgifter, netbetaling og moms; modellen er ikke en adressebestemt tarif. Varmebehovet omfatter varmt vand, og systemfaktoren bruges uden et ekstra tillæg for hjælpeel. Vi runder først resultaterne, ikke mellemregningerne. Kildegrundlag og afgrænsning beskrives i vores redaktionelle metode.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget strøm bruger en varmepumpe om året?

I vores gasopvarmede eksempelhus med 16.200 kWh nyttig varme bliver det cirka 4.909 kWh el ved årsvirkningsgrad 3,3. Dit eget forbrug skal beregnes ud fra husets varmebehov og anlæggets forventede samlede effektivitet.

Hvor meget strøm bruger en varmepumpe om vinteren?

Et koldt døgn kan ikke beskrives med en fast andel af årsforbruget. Huset behøver mere varme, og varmepumpens COP påvirkes af temperaturen på både udeluft og varmevand. Følg målingerne sammen med vejret frem for at gange et enkelt døgn op til et helt år.

Kan jeg bruge SCOP til at beregne elregningen?

SCOP er et standardiseret tal for rumvarme og er nyttigt til produktsammenligning. Et budget for hele anlægget skal også passe til varmt vand, elpatron og den øvrige systemafgrænsning. Bed installatøren vise et årsestimat for dit hus.

Får jeg reduceret elafgift med en varmepumpe?

I 2026–2027 er almindelig afgift og elvarmesats ens, så registreringen giver ikke en yderligere afgiftsreduktion i den periode. Fra 2028 vender forskellen tilbage efter den vedtagne lov for forbrug over 4.000 kWh i boliger der opfylder elvarmebetingelserne. Kontrollér BBR og aftalen med elselskabet.

Hvorfor stemmer appens elforbrug ikke med husets elmåler?

Husets måler kan også omfatte belysning, madlavning og andre apparater. Varmepumpens visning kan desuden have en anden afgrænsning end en særskilt måler. Få afklaret hvad begge tal omfatter før du bruger forskellen som tegn på et problem.