Varmepumpe størrelse: sådan finder du den rigtige ydelse

Varmepumpens størrelse skal passe til husets beregnede varmetab og den temperatur radiatorerne kræver. Dansk installationsvejledning skelner mellem varmepumpen alene ved −7 °C og anlægget med supplerende varme ved −12 °C. Et bestemt antal kvadratmeter giver derfor ikke i sig selv svaret på hvor mange kW varmeeffekt du skal købe.

Kort fortalt

• Begynd med huset. Få varmetabet beregnet og sammenholdt med varmeafgivelsen i de enkelte rum.
• Læs driftsbetingelserne. Bed om ydelsen ved den relevante udetemperatur og fremløbstemperatur.
• Aftal varmt vand særskilt. Beskriv badevaner og behov for samtidig brug før beholderen vælges.
• Undgå et gæt med sikkerhedsmargin. Få begrundelsen for den valgte størrelse og den supplerende varme på skrift.

Hvad betyder kW på en varmepumpe?

kW er varmeeffekt: hvor hurtigt anlægget kan levere varme under bestemte forhold. kWh er energi: hvor meget varme eller strøm der er leveret over et tidsrum. Varmetabsberegningen handler om den effekt huset behøver på en kold dag. Årsforbruget fortæller hvor meget energi der er brugt gennem året.

Se derfor efter hvad tallet ved modellen beskriver. Er det varmeeffekt ved en angivet udetemperatur, et navn på en modelserie eller den elektriske effekt? Bed sælgeren pege på den relevante række i databladet. En løs angivelse af kW i overskriften på et tilbud er ikke et tilstrækkeligt beregningsgrundlag.

Begreberne optræder også på elregningen, men her er kWh strøm. Du kan ikke sammenligne gasforbrug, leveret varme og varmepumpens elforbrug som om de var samme størrelse. Guiden om varmepumpens elforbrug viser sammenhængen. Her holder vi fokus på den ydelse der skal passe til huset.

Hvilken luft til vand-varmepumpe passer til 150 eller 200 m²?

Boligarealet er et udgangspunkt for samtalen med installatøren. Det er ikke en bestillingsliste. Isolering, vinduer, husets form og den ønskede opvarmning indgår også i vurderingen. Bed derfor om mere end en tabel der sætter et modelnummer ud for dit antal kvadratmeter.

Tabellen viser vores tænkte situationer, ikke målte huse eller anbefalede pumpestørrelser. Den skal hjælpe dig med at beskrive dit hus uden at foregribe beregningen.

Hvis du søger efter en luft til vand-varmepumpe til 150 m² eller 200 m², så tag oplysningerne med til en besigtigelse. Sammenlign de begrundelser du får. Et tilbud der kun nævner areal og byggeår, giver dig dårlige muligheder for at forstå et andet tilbud med en anden størrelse.

Afklar også hvad der tæller som opvarmet areal. En kælder eller overetage som skal bruges anderledes, bør indgå i samtalen før modellen vælges. Skriv ændringerne ned. Så kan installatøren tage stilling til dem i stedet for at lægge en ukendt reserve oven i beregningen.

Hvordan foregår en varmetabsberegning?

Huset mister varme gennem bygningsdelene og med den luft der udskiftes. I Videncentrets beregningsmetode indgår blandt andet fladernes areal, isoleringsevne og temperaturforskellen mellem inde og ude. Beregningen af bygningsdelene suppleres med varmetabet fra luftskiftet.

Et samlet tal er nyttigt ved valg af varmepumpe. Fordelingen mellem rummene er nødvendig for at undersøge om radiatorerne kan afgive varmen der hvor du har brug for den. Bed derfor om både husets samlede resultat og en oversigt over rummene. Så bliver beregningen et arbejdsredskab som også kan bruges ved indreguleringen.

1. Beskriv den fremtidige brug. Aftal hvilke rum der skal opvarmes, ønskede temperaturer og planlagte bygningsændringer.
2. Registrér huset. Find tegninger, oplysninger om isolering og vinduer, og aftal hvad installatøren skal måle ved besøget.
3. Få beregningen forklaret. Bed om at få vist hvilke oplysninger der er kendte, og hvilke der er skønnet.
4. Sammenhold med radiatorerne. Få varmeafgivelsen ved de planlagte vandtemperaturer sat ved siden af rummenes varmetab.
5. Vælg anlægget på det grundlag. Bed om en begrundelse for både varmepumpe, varmtvandsbeholder og eventuel supplerende varme.

BR18 henviser til DS 469 for projektering og udførelse af varme- og køleanlæg. Den praktiske forklaring her bygger på Videncentrets danske installationsvejledning. Den er ikke en gengivelse af alle standardens beregningsregler. Bed den ansvarlige installatør angive metoden i rapporten og forklare eventuelle forenklinger.

Kan du bruge det gamle gasforbrug til at vælge størrelse?

Tidligere forbrug er nyttigt som kontrol af beregningen. Videncentret anbefaler at krydstjekke forbrug og beregnet varmetab med flere metoder. Forbruget rummer dog også dine vaner og den gamle varmekildes tab. Brug af brændeovn eller rum som hidtil har stået kolde, bør derfor fremgå af oplysningerne til installatøren.

Vores regneeksempel er et tænkt parcelhus fra 1975 med radiatorer og 140 m². Det bruger 18.000 kWh gas om året på nedre brændværdi. Vi antager at det gamle fyr leverer 90 % af brændslets energi som nyttig varme gennem året. Det er en forudsætning i eksemplet, ikke en måling af dit fyr.

Regnestykket ender med en årlig energimængde, ikke med en anbefalet varmeeffekt. Det fortæller ikke hvordan varmetabet fordeler sig mellem rummene, eller hvad radiatorerne kan yde. Du kan derfor ikke vælge en model ud fra sidste række. Næste skridt er at få det sammenholdt med husets beregnede varmetab og de ønskede driftsforhold.

Brug heller ikke uden videre gasregningens kWh i samme formel. Faktureret gas kan være opgjort på en anden brændværdibasis end vores eksempel. Bed installatøren kontrollere at energimængde og kedelvirkningsgrad bruger samme grundlag. Medbring gerne flere års opgørelser og noter om ændringer i husets brug.

Hvorfor nævner vejledningen både −7 og −12 °C?

Videncentrets installationsvejledning bruger −7 °C til kontrollen af hvad varmepumpen skal kunne dække alene. Ved −12 °C skal anlægget kunne dække rumvarme og varmt vand med den planlagte supplerende varme. Derfor er husets dimensionerende varmetab og kompressorens nødvendige ydelse ikke automatisk samme tal.

Bed om at få vist de to kontroller hver for sig. Hvad leverer varmepumpen alene, og hvad leverer det samlede anlæg? Hvis elpatronen indgår, skal dens rolle være tydelig. En elpatron er et elektrisk varmelegeme; den fungerer anderledes end kompressoren som flytter varme fra udeluften.

Vejledningen angiver også at luft til vand-varmepumpen skal kunne fungere ved −15 °C eller lavere. At maskinen kan køre ved en temperatur, siger ikke hvor stor varmeeffekt den leverer dér. Spørg efter data ved den fremløbstemperatur huset faktisk kræver, og om eventuel støjdæmpet drift ændrer ydelsen.

To vinterdøgn fra et typisk meteorologisk år for Odense med temperaturdata fra PVGIS. Varmebehov og elforbrug er beregnede eksempler, ikke målinger i et hus eller dimensionerende dansk vintervejr.

Diagrammet er en forenklet forklaring af samspillet mellem vejr, varmebehov og ydelse. Årsvarmen fordeles efter temperaturen, også den del der er afsat til varmt vand. Det viser ikke tidspunktet for bade, afrimning eller lagring af varme. Brug derfor hverken døgnets temperatur eller den viste elpatrondrift som dimensionering af dit eget anlæg.

Hvilken betydning har radiatorer og varmt vand?

Fremløbstemperaturen er temperaturen på vandet ud til radiatorerne. Returtemperaturen er temperaturen når vandet kommer tilbage. Begge hører med når radiatorernes ydelse vurderes. En høj maksimal vandtemperatur i en brochure dokumenterer ikke at hele anlægget er velegnet til dit hus.

Videncentrets kontrol af radiatoranlæg bruger 55 °C fremløb og 45 °C retur. Det er betingelser for den beskrevne kontrol, ikke temperaturer som alle anlæg skal køre med hele året. Hvis radiatorernes ydelse ikke rækker, peger vejledningen på større eller flere radiatorer eller et lavere varmetab fra huset.

Lad derfor en ændring af radiatorsystemet stå tydeligt i tilbuddet. Ellers risikerer du at sammenligne en løsning med de eksisterende radiatorer med en løsning hvor nogle skal skiftes. De konkrete kontroller og indreguleringen beskrives i varmepumpe og radiatorer.

Varmt brugsvand skal behandles særskilt. Beskriv antal beboere, badevaner og om flere tapsteder bruges samtidig. Bed om at få begrundet beholderens størrelse og genopvarmning. En stor beholder og en stor kompressor er ikke to navne for samme egenskab. Guiden om luft til vand-varmepumper forklarer hvordan rumvarme og varmt vand indgår i anlægget.

Kan varmepumpen blive for stor?

Bed om en størrelse der passer til beregningen, og om en forklaring på ethvert tillæg. Spørg især til den laveste ydelse på milde dage. Modulation betyder at kompressoren kan tilpasse sin ydelse inden for et arbejdsområde. Det er derfor relevant at kende både den øvre og nedre grænse for den konkrete model.

Hvis husets behov ligger under det anlægget kan levere løbende, kan styringen være nødt til at standse og starte kompressoren. Antallet af starter afhænger også af anlæggets vandmængde og styring. Bed installatøren forklare hvordan den foreslåede løsning håndterer dette. En generel betegnelse som inverter er ikke en forklaring på det konkrete match.

Undersøg samtidig den modsatte ende: Hvad sker der på en kold dag hvis den valgte varmepumpes ydelse ikke rækker? Få angivet hvilken supplerende varme der er forudsat, og hvordan den indgår i beregningen. Undlad selv at deaktivere elpatronen for at spare strøm; få først afklaret hvilken opgave den har i netop dit anlæg.

Planlægger du efterisolering, så bed om at se hvilke forudsætninger tilbuddet bruger før og efter arbejdet. Skal hele løsningen udføres samlet, eller skal den fungere i en overgang? Skriv rækkefølgen ind i aftalen. Det er mere anvendeligt end at vælge næste modelstørrelse uden at vide hvilken usikkerhed den skal dække.

Hvad skal du få på skrift inden du vælger?

Brug beregningen aktivt når du sammenligner varmepumpetilbud. Hvis to installatører foreslår forskellige størrelser, så bed begge forklare forskellen ud fra de samme oplysninger om huset. Det mest nyttige svar viser både de fælles forudsætninger og de steder hvor løsningerne adskiller sig.

• Hus og rum. Bed om opvarmet areal, aftalte rumtemperaturer og varmetab med de væsentlige forudsætninger.
• Model og driftsforhold. Bed om præcis modelkombination og ydelse ved de anvendte luft- og vandtemperaturer.
• Varmefordeling. Få eventuelle radiatorændringer, vandflow og indregulering beskrevet.
• Brugsvand og supplement. Få beholdervalg og den supplerende varmes rolle forklaret hver for sig.
• Aflevering. Aftal hvilke beregninger, indstillinger og instruktioner du modtager, og hvem der følger op.

Spørg også om beregning og besigtigelse er inkluderet i tilbuddet eller faktureres særskilt. Aftal hvad du modtager hvis du ikke køber anlægget. Du behøver ikke kende en standardpris for at bede om en klar beskrivelse af leverancen og betalingen.

Bed gerne om en gennemgang af rapporten før du accepterer tilbuddet. Vælg et rum som du kender godt, og få vist hvordan dets vinduer, ydervægge og radiator er registreret. Det gør det lettere at opdage en forkert oplysning end blot at kontrollere summen nederst på siden. Du behøver ikke selv kunne gentage den tekniske beregning for at kontrollere om beskrivelsen passer til huset.

Hvis oplysninger om isoleringen mangler, så bed om at få usikkerheden beskrevet. Hvad er antaget, hvorfor er det valgt, og kan det undersøges ved besøget? Spørg også om en senere afklaring kan ændre modelvalget eller prisen. Så ved du hvad du siger ja til, og hvilke spørgsmål der stadig skal lukkes.

Gem den endelige beregning sammen med tilbuddet. Hvis der senere vælges en anden model eller ændres i radiatorerne, så bed om en opdateret begrundelse. Det er især relevant hvis den nye løsning præsenteres som tilsvarende uden en beskrivelse af driftsforholdene. Aftal hvem der samler dokumentationen når flere firmaer bidrager til arbejdet.

Afklar støj og placering sammen med modelvalget. En ændring af placering eller driftsindstilling bør ikke behandles som en løs detalje efter dimensioneringen. Ved montering af varmepumpen skal beregningen omsættes til den aftalte installation. Ifølge BR18 skal der udføres en dokumenteret funktionsafprøvning af indregulering og styring før ibrugtagning.

Sådan bruger vi eksemplet

Huset og det gamle fyrs virkningsgrad er vores antagelser. Årsvarmen beregnes fra gas på nedre brændværdi; brugsvandsandelen trækkes fra særskilt. Vi beregner ikke en anbefalet pumpestørrelse. Installationsprincipperne kommer fra dansk myndighedsvejledning, og diagrammet er et selvstændigt undervisningseksempel. Læs vores redaktionelle metode.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor varmepumpe skal jeg vælge?

Vælg efter husets beregnede varmetab og den konkrete models ydelse ved de planlagte driftsforhold. Få radiatorer, varmt vand og supplerende varme med i begrundelsen. Boligarealet alene er ikke nok.

Hvilken varmepumpe passer til et hus på 150 m²?

Der er ikke én størrelse som passer til alle huse med det areal. Brug oplysninger om isolering, vinduer, rum og tidligere forbrug som grundlag for en besigtigelse. Lad derefter installatøren forklare den foreslåede ydelse ud fra beregningen.

Skal et hus på 200 m² altid have en større varmepumpe?

Arealet alene afgør ikke sammenligningen. Få beregningen udført for det opvarmede areal og den ønskede brug af netop dit hus. En tabel med kvadratmeter kan ikke vise om radiatorerne i de enkelte rum er tilstrækkelige.

Kan jeg bruge gasforbruget til en varmetabsberegning?

Det kan indgå som kontrol, men brændselsforbrug er ikke det samme som leveret rumvarme. Kedeltab, brugsvand og eventuel brændeovn skal afklares. Regneeksemplet viser årsvarme og giver ikke en anbefalet størrelse i kW.

Er det forkert hvis elpatronen hjælper i frostvejr?

Ikke nødvendigvis. Dansk installationsvejledning skelner mellem varmepumpens egen dækning ved −7 °C og anlæggets samlede dækning ved −12 °C. Bed om at få forklaret hvornår supplementet er planlagt, og hvordan den valgte model og elpatron dækker behovet sammen.